De bedste AI-projekter starter med en irriterende arbejdsgang
Begynd ikke med modellen. Begynd dér, hvor nogen i forvejen sukker over en opgave.
De fleste AI-projekter, jeg ser gå i stå, starter det forkerte sted: med et værktøj, en demo eller en modelnyhed. Så leder man bagefter efter et problem, der passer til løsningen. Det er bagvendt.
Start et andet sted. Find den arbejdsgang, hvor nogen i forvejen sukker. Den manuelle kopiering mellem to systemer. Den mail, der skrives næsten ens hver uge. Det overblik, der først findes, når tre personer har spurgt hinanden.
Friktion er en gave, fordi den er konkret. Den kan måles i tid, i ventetid, i fejl. Og når værdien er konkret, kan den forklares — også til dem, der skal bruge løsningen bagefter.
Hvis vi ikke kan finde friktionen, kan vi heller ikke forklare værdien.
Det betyder ikke, at man skal automatisere det første det bedste. Tit er den rigtige første handling at rydde op i arbejdsgangen, før man overhovedet lægger teknologi på. En dårlig proces bliver ikke god af at gå hurtigere.
Min huskeregel er enkel: én proces, én ansvarlig, én prototype. Lær af den, før I beslutter noget stort.